29.03.2011

Hej alle!

Hermed min sidste besked fra Australien. Min rejse slutter officielt den 14. april, men jeg forlader allerede Australien april den 1. Egentlig sluttede min rejse faktisk allerede den 24. marts, da 'nyheden' om oversvømmelserne omkring Darwin nåede mig. Helt frisk var den information måske ikke, men jeg havde altså tilbragt de sidste to uger udenfor den egentlige civilisation, hvilket betød, at jeg først fik denne melding en dagsrejse fra de egentlige omstændigheder. Først håbede jeg at det blot var gamle rygter, også selvom jeg fik dem fortalt af gamle kammerater fra Tyskland, men en enkelt opringning til min biludlejer satte definitivt en ende på min rejse. Deres melding var den samme, det ville tage mindst et par uger før vandet, der nu havde nået 14 meters dybde, ville være væk og vejene repareret. Jeg havde allerede frygtet denne besked og da han efterfølgende, beklagende, forklarede mig, at jeg blev nødt til at aflevere min bil i Perth, blev jeg dog heller ikke overrasket. Indtil da havde alt gået efter mit hoved, så jeg vidste godt, at jeg kunne være ret taknemlig, på trods af de uheldige omstændigheder jeg nu var havnet i. Jeg havde allerede set og lært meget, så jeg vidste godt, at sure miner ikke ville nytte noget. Det var bare op på hesten, og så slå en streg tværs igennem den australske ødemark direkte til Perth. En tur på godt 1500 km. Men jeg var vandt til at køre langt og dagen efter stod jeg i Perth.

Hvad betyder sprog?: Et sprog kan beskrives som et system til at udtrykke betydning. Et sprog har mere eller mindre fastlagte bestanddele og regler, som bestemmer hvordan en betydning kan udtrykkes. Alene det faktum at sproget skal bruges til at definere sig selv, understreger sværhedsgraden af denne opgave. Der findes 6000-7000 sprog i verden. Dansk er blandt de 100 største, målt i antal modersmålstalende sprogbrugere.
I daglig tale bruger vi begrebet sprog på mange måder, men lad os her tage udgangspunkt i følgende sprog: Talesprog, Kropssprog og skriftssprog.
Talesprog er et sprog som udtrykkes mundtligt, hvor lyde repræsenterer ord eller meninger. Ofte ses talesprog som modsætningen til skriftsprog. Bl.a. kendetegnes talesprog ved gentagelser, gruppesprog,slang og dialekt. Desuden indeholder talesprog ofte ufuldendte sætninger.
Kropssprog er en form for non-verbal kommunikation der består af sammensætningen af kropsholdning, ansigtsudtryk, øjenbevæglser og gestus. Kropssproget fortolkes ubevidst af alle med undtagelse af autister. Ordret "kropssprog" blev opfundet af den australske sælger, forfatter og marketingsekspert Allan Pease i begyndelsen af 1970'erne. Kropssprog er altså en del af det sprog, der mere eller mindre bevidst udtrykkes med vores krop og ansigtsudtryk. Kropssproget udtrykker vore indre tanker, og hvad vi synes om vores omgivelser og de mennesker, vi er sammen med. Psykologen Albert Mehrabian fandt ved forsøg ud af, at kropssproget og den nonverbale kommunikantion har den største betydning for, hvordan vi opfatter andre. Han er kendt for 7-38-55 reglen: vores opfattelse af andre og troværdigheden af det, de siger, afgøres af deres ord (7%), betoning (38%) og kropssprog (55%). Regelen er dog langt fra ufravigelig.
Skriftsprog er sprog der udtrykkes eller repræsenteres ved hjælp af tegn nedfældet på et fast materiale eller elektronisk.
Lad os lige hurtigt opsamle hvad dette betyder: Tekst består af ord alene, hvilket vil sige, at I (mine læsere) i teorien kun har modtaget 7% af de egentlige indtryk, jeg har fået gennem min rejse. Det er selvfølgelig beklageligt, at jeg ikke har kunne uploade en eneste af de videoer, jeg ellers har optaget gennem min færden her i Australien, men nettet er ganske enkelt for ringe dertil. Jeg kan kun sige, at jeg virkelig ser frem til at genfortælle det hele med viftende armbevægelser og et stort smil på læben, når vi engang er sammen igen.
Tillad mig at indføre et sidste begreb der skal forstærke denne sidste nedskrevne besked fra Australien; metafor: Metafor (af græsk: metafora, meta = hen til, phorein = at bevæge) er et sprogligt billede, hvor karakteristika ved et objekt overføres på et andet objekt, der som oftest er urelateret. Typisk bliver et objekt beskrevet som lig med et andet objekt.

Jeg sidder i dette øjeblik ved et skrivebord ved indgangen til et af de mange hostels (backpackers), jeg gennem tiden har sovet på. Bordet er fyldt med brochurer, der viser billeder af de mange attraktiviteter i hele vestaustralien. Jeg kan se mig selv på de fleste af dem. På en brochurer til venstre er en person i hård kamp med de stærke bølger. Han kæmper for at stå oprejst på sit surfbræt, et billede der sender mig et halvt år tilbage i tiden, helt tilbage til dengang lige lige havde forladt Stine, og var taget til Sydney - hvor jeg stadig boede permanent på byen dyreste hostel. Til højre er der et stort blad, hvor der på forsiden er mange billeder fra hele vestaustralien. Jeg kan se mig selv på alle og en af dem; et billede af Pinnacles Dessert; et mærkværdigt landskab af ørken med høje søjleformede af stenformationer der er blevet skabt gennem millioner af år. Ved siden af ser jeg mig selv klatre op af siden på Wave Rock, og lige under bader jeg med delfiner i vandet omkring Monkey Mia. Alle oplevelser fra min seneste tur her i den vestlige del af Australien. Bag mig høres lyden af biler, der passerer forbi ude på en af Perths trafikerede veje, mens der omkring mig sidder en lille flok af backpackere, og kigger på deres mange muligheder, præcis som jeg engang gjorde.
Min rejse er nu ovre, min mave summer og jeg ved ikke helt hvordan jeg skal beskrive mine følelser. Det er, som om jeg jubler over at have gennemført et hårdt militært program, og på samme tid, græder tårer over, at jeg nu skal forlade, alt det jeg igennem godt og ondt har kunne kalde mit hjem det sidste år. For det har været hårdt til tider, men jeg har derfor ikke desto mindre nydt de gode situationer endnu mere! Jeg har kæmpet den kamp, alle gør når de for første gang forlader deres trygge rede, og spreder vingerne for at finde deres egne veje. For mit vedkommende bar mine vinger mig dog hele vejen til et fremmed land uden familie eller venner. Jeg var fast besluttet på at gøre det, jeg trængte til forandring. Ikke mindst en forandring af verden omkring mig, men i særdeleshed til en forandring inde i mig selv. Jeg følte at vores monetære system var ved at få for godt fat i mig. Jeg var blevet egoistisk, snæversynet og arrogant. Jeg havde en forfærdelig trang til at føle mig bedre end mine medmennesker, en trang der i særdeleshed bliver forstærket i os alle sammen, i kraft af vores bestrebelser på rigdom og magt; en slags bestrebelser der er nødvændige for overlevelse, i vores verden som den eksisterer i dag. Men jeg har fået fornyet mit syn på omverdenen, og min tank af livsglæde og overskud er blevet fyldt helt op til kanten! Livsglæde og overskud kan ses som en bils olie og vand. Det er en nødvendighed for bilen, for at kunne køre en hel dag, og det er ligesåledes en nødvendighed, for at vi mennesker kan klare os igennem verdagens strabadser. Men der er alligevel noget vigtigere end dette. For foruden brændstof kører bilen slet ikke, den kan simpelthen ikke ved egen kraft komme hverken frem eller tilbage, den skal have hjælp. Det samme gælder for os mennekser, vi skal også tankes op, men vi bruger i modsætning til bilen ikke benzin, vi bruger kærlighed. Kærlig er vores brændstof til livet. Vi har brug for at vide at nogen holder af os, uanset om det er venner, familie eller kæresten. Det er en nødvendighed at vi er sammen med disse mennesker, for at kunne tanke vores kærlighedstank op. Jeg kan nu, efter knap et år, begynde at se bunden af min tank. Jeg startede godt ud sammen med Stine og oplevede meget. Senere kom jeg til Sydney, og var på egen hånd. Her gennemlevede jeg en hård tid, men lærte også rigtig meget. Jeg fandt nogle nye gode venner, som kunne tanke mig op med lidt af den kærlighed, jeg havde brændt af siden afrejsen hjemmefra. Men det var dog 'kun' venner, og endda helt nye venner, så selvom vi gennem tiden blev rigtig gode venner, så gav det ikke helt det samme, som at være hjemme blandt de venner jeg havde kendt gennem hele livet. Der var heller ikke nogen mor, der glædeligt ville give mig et kram eller spørge til mig hver dag, men trods at jeg manglede alt dette, klarede jeg mig igennem. Jeg overlevede endda to måneder i en bil, hvor jeg hver dag blev sat på prøve. Hvis jeg ikke stod op og kørte videre, ville jeg aldrig nå frem til mit mål, hvor jeg ville blive samlet op og fløjet hjem igen. Jeg ville ligesåledes heller ikke have nogen at snakke med, hvis jeg ikke selv opsøgte nye mennekser. Jeg lærte derfor utrolig hurtigt hvordan jeg skulle gribe nye fremmede mennsker an, hvis jeg ville have nye venner, et værktøj der utvivlsomt vil hjælpe mig gennem resten af livet. Men i enden ved jeg også godt, hvad der i virkeligheden har skabt grundlaget, for at alt dette har været muligt. Jeg ved godt, at en sådan rejse kræver en ganske ekstraordinær optankning af kærlighed, for at kunne lade sig gøre. Jeg sender derfor mine kærligste tanker til min familie og venner derhjemme, for at de har givet mig værktøjerne og modet til at gennemføre mit livs store rejse. For det vil, uanset hvad jeg ellers vil udsætte mig selv for senere i livet, forblive mit første store eventyr, og dermed også det mest grænseoverskridende på visse områder.
Hvad jeg har lært på denne rejse, kunne fylde en hel bog, en slags instruktionsbog til livet i alt sin 'enkelthed'. Men det vil jeg ikke bekede jer med. Jeg vil i stedet tage et af de største og mest populære begræber op. Et begreb som kan beskrives på mange måder, dog ikke alle har en sammenhæng dermed. Det er det ultimative vi mennesker kan opnå, og som mange utopisk tror er lig med penge. Begrebet kan dog nærmere beskrives, som en følelse eller en tilstand vi mennesker kan opnå. Alligvel er det fuldstændig individuelt, hvordan den enkelte person opnår denne tilstand. Følelsen opstår oftest kortvarigt set i et livslangt perspektiv, og er ofte forbundet med glæde, opstemthed, tilfredshed, stolthed, hengivenhed og ekstase. Men det er i virkeligheden noget, som vi alle er født med. Gennem livet lærer vi dog så mange modsætninger, problemer og begrænsninger, at vi til sidst har svært ved at genfinde den samme følelse. Vi har dog ikke glemt den, og vi bruger så resten af livet på at opsøge den, og vinde den tilbage. For den kommer ikke af sig selv, det er en slags mental tilstand, man skal gøre sig fortjent til. Begrebet jeg henfører til er den grundlæggende følelse for livet og alligevel den mest ultimative følelse for mennekset: lykke.
Gennem min færden i Australien oplevede jeg rigtig meget. Der er mange oplevelser som står helt klart i min hukommelse, men endnu flere der synes at være en drøm; kun billeder fortæller mig, at det rent faktisk fandt sted. Når jeg kigger over hele året som et udrullet filmbånd, kan jeg se nogle sektioner der lyser op. Jeg har gennem længere tankevridning fundet frem til den konklusion, at fælles for alle mine oplevelser der står frem i min hukommelse, er, at jeg delte disse med nogle mennesker. Jo tydeligere en given oplevelse står frem, jo mere betød de personer som omgav mig, egentlig for mig. Jeg husker således tiden med Stine stjerne klart, mens det halve år i Sydney mere eller mindre er omgivet af tåge, med enkelte gyldne øjeblikke sammen med mine nærmeste venner, en oplevelse med en svensk pige, og hele ugen med Jonas. Tilsammen lever alle disse oplevelser op til en større sammenfatning, en salgs forudsætning for lykke. For lykken findes, som jeg har oplevet den, i mange former og størrelser. Nogle gange opstår den blot som et kortvarigt glimt, et lykkeglimt, mens den i andre tilfælde, som i forbindelse med forelskelse, kan strække sig over adskillelige uger. Dog er der, som allerede sagt, en helt banal forudsætning for denne lykke: Happiness only real when shared [Christopher McCandless] : Lykken er kun virkelig hvis den deles med andre.

- Take care